Af Eddie Santoro

Det var tirsdag aften kl. 19.00. Efter en afsluttende hob af raketter, der blev affyret ind i Israel, synes den 50 dage lange "Operation Protective Edge" at være slut, da Hamas og Israel blev enige om en våbenhvile uden tidsbegrænsning.

Blækket var næppe blevet tørt på papiret, før Hamas' ledere kom ud af hullerne, som de havde gemt sig i gennem næsten 2 måneder, og erklærede "sejr". Den tragiske sandhed om denne "sejr" skulle have overvældet dem. Mere end 2.200 af deres medborgere var blevet dræbt og mere end 10.000 såret. Nabolag, som tidligere havde blomstret, var blevet til ruinhobe. Mere end 15.000 bygninger var enten blevet ødelagt eller alvorlig beskadiget, og der var anrettet skader på el- og vandforsyningen, og spildevandshåndteringen var næsten ikke længere eksisterende. Over 1.000 af deres soldater var blevet dræbt, og det hemmelige tunnelsystem, som de havde investeret millioner af dollars i med henblik på et massivt overraskelsesangreb på Israel var lagt i ruiner. Deres våbenbeholdning var næsten tømt, og lederne, som var så dårligt klædt på til at kunne regere folket stod over for en begyndende humanitær katastrofe.

Men intet af dette betød noget! Ikke lidelserne. Ikke de døde. Ikke de overvældende ødelæggelser. Atter var det løgnen, som skulle erklæres. Så med megen påtvungen fanfare befalede de deres slagne befolkning at forsamles og erklære deres "sejr" over Israel midt i alle murbrokkerne.

På den politiske scene optrådte de ikke anderledes. Alle de oprindelige krav, som Hamas så arrogant havde fremført at skulle imødekommes, blev ignoreret ved den endelige våbenhvile. Der åbnes ingen havne eller lufthavne. De tilfangetagne blev ikke frigivet, og de nødvendige økonomiske tilskud til arbejde kommer ikke. Bufferzonen omkring grænserne til Israel er der stadig, og blokaden er stadig effektiv med undtagelse af humanitær hjælp og hjælpen til genopbygning.

Realiteterne i Israel er helt anderledes i Israel. Israel accepterede Hamas' overgivelse. I løbet af de samme 50 dage var der minimale skader efter mere end 5.000 raketter og morterer, der blev skudt ind over Israel. Israel havde ikke spildt sin energi på tom fremturen, men havde forberedt sig på den kommende kamp. Iron Dome systemet nedskød mere end 700 raketter, som ville have anrettet stor skade på vores byer. Israelerne havde beskyttelsesrum, og vore nabolag forblev intakte. Vores infrastruktur forblev intakt, og vores økonomi er stadig stærk. Skønt 63 israelske soldater og 7 civile israelere blev dræbt, var det en tragisk, men uundgåelig pris at betale for at ødelægge terrororganisationen. Israel anslår, at operationen har sat Hamas 10 år tilbage!

Israels Gud, som overnaturligt beskyttede landet i de 50 dage, vil fortsat beskytte folket i dag og vil være vort skjold i morgen.

Statistik om Gazakrigen