Af Benjamin Knudsen, Holstebro 

Den 4. januar 2004 forsøgte jeg at begå selvmord, hvilket heldigvis ikke lykkedes. Efter det mislykkede selvmordsforsøg  blev jeg indlagt på sygehuset i Herning, hvor de nåede frem til, at jeg havde en depression, og at jeg derfor skulle tage nogle piller. Jeg blev senere indlagt på børne-/ungdomspsykiatrisk afdeling i Herning. Dette  sted var forfærdeligt. Jeg fik det meget dårligere af at være dér. De valgte, at jeg skulle have nogle piller, der hedder Efexor. De forsikrede mine forældre om, at der ingen bivirkninger var ved at tage  Efexor. Dette er dog løgn. Jeg lavede nemlig selv lidt research og fandt frem til, at nogle af bivirkningerne kunne være træthed, kvalme,  nervøsitet, forstoppelse, unormale drømme, nældefeber, muskelkramper, tinnitus, hallucinationer og nedbrydning af muskelvæv. Foruden disse bivirkninger kan Efexor også give flere selvmordstanker.

Jeg havde fået nogle af bivirkningerne. Da vi konfronterede lægerne med, at vi  havde læst om Efexors bivirkninger, svarede de bare, at de godt vidste, at der kunne forekomme visse bivirkninger. Ergo havde de løjet for os. Efter to måneder blev jeg udskrevet og fik diagnosen Aspergers Syndrom. Jeg fik hverken at vide, hvad den diagnose betød, eller på hvilket  grundlag de havde nået frem til denne diagnose. Efter ca. 3 år stoppede jeg med at tage piller. Der var noget i mig, der sagde, at det var forkert at tage dem, og jeg fik det faktisk bedre.

En dag i skolen
Efterfølgende startede jeg så på HF i Holstebro. Om fredagen var der én fra min klasse, der spurgte, om jeg ville sidde ved siden af ham. Han viste mig så hjemmesiden www.OplevJesus.dk. Jeg droppede at tage til fest den weekend for at kunne sidde og læse på hjemmesiden om alle mulige mirakler, som Jesus udfører i dag! Jeg skrev så 
til Torben Søndergaard, som har siden. Jeg spurgte, om det måske var muligt, at jeg kunne komme forbi og se, hvad det var for noget, for jeg ville gerne opleve de ting, som de gjorde. 

Torsdag den 13.  september 2007 tog jeg så om til Torben, hvor der blev bedt for mig, og jeg kunne mærke Guds nærvær. Det var vildt fedt. Siden den dag har mit liv ikke været det samme. Jeg fandt meningen med livet. Ikke bare mit liv, men livet som er at søge og tjene Gud.

Gud er fantastisk
I dag snakker jeg ofte med folk om Gud, måske for meget til tider. Det  mener min chef i hvert fald. Han fortalte mig, at hvis jeg ville snakke  om Gud, så skulle det være efter arbejde. Jeg må indrømme, at det kan jeg ikke helt overholde. Et eksempel kunne være, da jeg for nogle uger siden var på arbejde, og en af mine kollegaer mødte op på arbejde med krykker. Han havde fået et brud på en knogle i foden. Jeg spurgte, om  jeg måtte prøve at bede for det. Det kunne han ikke se, der skulle være  noget i vejen for. Mens jeg bad, sagde min kollega, at han kunne mærke en varme i hans fod, og så 
prøvede han at gå lidt, hvilket han sagtens kunne uden krykkerne! Nogle dage efter, da han mødte på arbejde (uden krykker), gik han forbi chefen, mens han pegede på sin fod og sagde, at  det var Gud, der havde helbredt ham!
Nu må han have fået øjnene op for, at Gud er virkelig og ikke bare noget kedelige 
mennesker hører om  søndag efter søndag. Gud har forandret mit liv, og jeg beder 
til, at han også må forandre dit.