Niels Ole H. Sørensen, Randers

Med 80 km/t på hovedvej A13 bad Niels Ole en bøn, som medførte et  overnaturligt møde med Guds Helligånd. Han oplevede, hvad Jesus kalder "at blive født på ny" og Hellig-åndens dåb. 

Herefter måtte han bremse sin bil ned, sætte den i 2. gear og køre igennem en rundkørsel. Det blev nærmest et symbol på det, han oplevede i sit liv bagefter. 

Da jeg d. 6. december 2001 kørte lettere vemodigt fra min arbejdsplads i Støvring ad hovedvej 13 mod et bestyrelsesmøde på en 
efterskole havde jeg ikke regnet med, at mit liv i løbet af få minutter skulle tage den  største og bedste drejning overhovedet. 

I løbet af efteråret havde jeg haft en temmelig barsk periode, hvor mit job som udviklingsingeniør i telekom-branchen fyldte enormt meget - overarbejde på over-arbejde - af og til ud på natten. Den ene dag tog den anden. 

I samme periode havde jeg det meget svært med troen. 
Jeg havde søgt efter Gud mere eller mindre intenst i perioder og kom regelmæssigt i Folkekirken og i KFUM og KFUK, havde været lærer i tre år på en kristen efterskole, læst Teologi for Lægfolk i tre år, men jeg  tvivlede inderst inde gevaldigt på, at Gud var der. Jeg havde ikke oplevet bønnesvar, og jeg rystede på hovedet, når nogle af og til talte  om, at det og det problem måtte vi lægge frem for Gud, for det var nu en gang min erfaring, at når det kom til stykket, måtte vi mennesker jo klare ærterne selv. Det var en skiften til og fra, et ben i hver lejr,  en konstant filosoferen, der prægede mit trosliv. 
Adskillige gange havde jeg prøvet at "vende om" til Gud og forsøgt at leve rent - uden held. Hver gang mislykkedes det, og jeg dunkede mig selv oven i hovedet med  det, for min samvittighed sagde mig, at jeg ikke levede, som jeg skulle. 
 
Sidste weekend i oktober havde jeg  for andet år i træk deltaget i Århus Gospel Festival, hvor man synger  gospel-sange om Jesus i en hel weekend. Sangene fortalte meget om Guds  kærlighed og lød, som om sangskriveren havde et dagligt levende forhold  til Jesus. Ikke bare som en religion, men som om han var en levende  person. Jeg husker meget tydeligt følgende tanke: "Enten er de tekstforfattere godt nok fulde af løgn (!!) eller også har de altså oplevet noget, som jeg vil opleve også". Men jeg var jo allerede kristen, jeg turde jo godt stå ved det overfor familie, venner etc. og havde jo holdt masser af andagter...

Jeg kom til at tale tro med én fra en frikirke lige efter gospelfestivalen, og jeg spurgte noget nysgerrigt ind til,  hvad der var forskellen på hendes baggrund og min. Hun fortalte, at det  var meget normalt, at Gud taler til en (!!) og at hun havde oplevet en masse med ham ligesom sangskriverne... Hvad var det her for noget?? 

Jeg fattede ret hurtigt, hvad det handlede om - jeg havde læst det masser af gange i Bibelen: Jesus sagde til farisæeren Nikodemus, at man må fødes på ny for at kunne se Guds rige... Jeg måtte bede om tilgivelse for min synd  gennem personen Jesus Kristus og overgive mit liv til Gud. Derudover fik jeg nu at vide, at man personligt kan blive døbt/fyldt med Helligånden og dermed få Guds kraft til at leve kristenlivet ud i praksis. 
 
Jeg havde hørt at der fandtes mennesker i dag, der havde de nådegaver, der  står om i Bibelen - men ingen, som jeg kendte - undtagen måske lige én af mine venner, som på relativt kort tid var blevet så "irriterende frelst at høre på". Jeg hørte nu, at man kunne modtage Helligåndens dåb/fylde/udrustning på to forskellige måder - enten ved selv at bede om det eller ved at lade andre bede for sig med håndspålæggelse.

Den dag d. 6. december ville jeg give mit liv væk. Om det så skulle koste mig alt, ville jeg have et levende Gudsforhold.  Jeg bad en bøn igen og igen over ca. 10 minutter (10 km): "Jesus, jeg omvender mig fra mine synder - jeg vil give mit liv til dig. Jesus, giv mig din Helligånd og kom ind i mit liv". Da jeg havde bedt i et stykke tid tænkte jeg: "Nå, jeg er nok ikke god nok? Det gælder nok ikke mig det tilbud". Jeg blev dog ved, og efter-hånden tænkte jeg ikke længere på det, jeg bad.

Pludselig blev jeg klar over, at nogen hørte det, for med en voldsom kraft blev jeg fyldt af noget, som gjorde, at jeg ikke vidste, hvad der var op eller ned. Øjnene drønede rundt i hovedet  på mig, og jeg var ikke i kontrol overhovedet. Jeg tænkte: "Åh nej, er jeg på vej ud over markerne på taget? Det er helt fantastisk det her, men det går altså ikke, mens jeg kører bil!". I løbet af nogle få sekunder kom jeg helt til mig selv igen og  registrerede, at jeg stadig kørte ligeud. Jeg nåede lige at bremse ned inden en rund-kørsel - geare Peugeot'en ned i 2. og fortsatte min køretur, hvor jeg i et fantastisk humør takkede Gud for, at han hørte  min bøn.


Mit liv blev herefter totalt forvandlet. Jeg blev grebet af en stærk længsel efter at læse i Bibelen, og det kunne bare ikke gå stærkt nok med at lære nogle levende kristne at kende. Den følgende tid var jeg helt oppe at køre og fortalte om det,  jeg havde oplevet alverdens passende og upassende steder. Til min store overraskelse var det ikke alle, der brød sig om det, men nogle blev også grebet af længslen efter Gud. Dem der gjorde det, har senere oplevet et tilsvarende gennembrud i deres liv. 


Det skete for seks år siden. Når jeg ser tilbage på mit liv, så er det med en ubeskrive-lig taknemmelighed for, at jeg fik øjnene op for vejen til Gud igennem Jesus. Mit liv har ikke været uden problemer og udfordringer, men det  har været den mest spændende og begivenhedsrige tid på trods af en del afsagn, jeg troede, der ville være svære. Gud har virket i mit liv og  ført mig igennem et forløb af genoprettelse og helbredelse på områder, hvor jeg var kvæstet af min fortid. Han har ført mig sammen med den  eneste 
ene, som jeg i dag er gift med, og som jeg kan se er Guds  vidunderlige visdom, at jeg skulle vente på. Vi tjener Gud på fuld tid med en meget varierende og spændende hverdag, som jeg aldrig havde kunne tænke mig til før, for det er suverænt Guds nåde og værk i vore liv - vi følger bare efter. Det bedste af det hele er, at jeg har fundet mere  og mere ud af, at Bibelen holder i praksis. Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at løftet gælder om evigt liv til dem, som er blevet født på ny, tror på Jesus og følger ham, hvor han leder én. 
 
Min store længsel er at nå mange af de mennesker, som på samme måde som jeg, af  "fornuftsgrunde" havde afskrevet Gud - men som har desperat brug for at møde Jesus Kristus og Bibelens glædelige budskab - evangeliet. Der er så megen forvirring på området. Men mit budskab er klar: Vi MÅ fødes på ny - og døbes med Helligånden - det er det Bibelen taler om, og det handler om at følge Jesus personligt i vore liv, når vi pludselig får en levende relation med ham. 

Hvem sagde kedelig religion? Det her er levende!! Jeg anbefaler dog andre at holde  sig på 0 km/t, når man søger Gud... By the way. Det vigtigste er ikke oplevelsen, lige hvor det sker. Dette var Guds måde at møde mig på. Men hvis du søger Gud af hjertet gennem Jesus, som jeg gjorde det, siger Bibelen, at du VIL blive frelst, født på ny og døbt med Helligånden. Du vil vide, når det er sket på den drejning, dit liv tager.