Af Peter Rasmussen, 46 år, selvstændig, Støvring 

Jeg er opvokset i et ikke kristent hjem, hvor der ikke blev talt om Jesus. Mit første bekendtskab med kristendommen fik jeg ved 7 - 8 års alderen, hvor jeg overnattede ved én af mine venner. Vi skulle til at sove, og så begyndte min ven at bede Fadervor. Det havde jeg aldrig hørt om før. Det vakte noget nysgerrighed, og jeg fik lært Fadervor udenad og begyndte fra da af at bede det hver aften uden at tænke mere over indholdet. Men det gav mig en stor tryghed.

Mit næste bekendtskab med kristendommen var i skolen i 13-14 års alderen, hvor vi havde kristendomskundskab. Der fik jeg, af en lærer, Det Nye Testamente, og jeg begyndte at læse det. Det var fantastisk at læse om Jesus, det kunne få tårerne frem, men jeg levede fortsat verdsligt i dagligdagen. Dog havde jeg altid Det Nye Testamente ved min seng.

Jeg var blevet god til fodbold og kom på landsholdet. Hele min identitet blev efterhånden bygget op om fodbolden. Der var mange, der så op til mig og beundrede og roste mig som fodboldspiller, og der var mange, der ville være mine venner. Jeg følte mig uangribelig, højt hævet over andre. Hvad, jeg gjorde, var altid det rigtige. Men de jordiske ting varer ikke ved, og fodbolden gik ned af bakke. Og pludselig var der ingen beundring og ros mere, men meget kritik, og jeg stoppede med fodbolden. 

Min identitet var nu væk, da jeg havde bygget den på fodboldspilleren Peter. Jeg følte mig totalt utilstrækkelig, når jeg var sammen med andre mennesker og havde et meget lavt selvværd. Det udviklede sig til en stor menneskefrygt, og jeg isolerede mig mere og mere. Jeg var nu omkring 35 års-alderen og var meget langt nede. Dér kaldte jeg og bad desperat til Jesus. Hvorfor det lige var til Jesus, jeg gik, da jeg havde det allermest dårligt, tror jeg skyldes de ting, der var sået i mig - fadervoret og læsningen i Det Nye Testamente. Og lige dér, hvor jeg havde allermest brug for ham, talte Gud til mig, at jeg skulle tjene ham og vende om fra mit syndige liv - for det var dét, der kunne fri mig ud af denne forfærdelige situation, jeg havde bragt mig selv i. 

Denne for mig vilde fantastiske oplevelse gjorde, at jeg begyndte at studere Bibelen meget grundigt og begyndte at gå i kirke. Min menneskefrygt forsvandt langsomt, og jeg blev mere udadvendt og fik det bedre. Men jeg fik desværre ikke omvendt mig 100 procent til Gud, så jeg gled langsomt tilbage til det gamle liv, selvom jeg ihærdigt forsøgte at frelse mig selv, ved egne gode gerninger, men jeg faldt hele tiden tilbage i gamle synder.

I april 2013, da jeg nu var blevet 46 år, skete der så heldigvis igen noget fantastisk. Jeg havde igennem næsten 2 år haft store smerter i min hofte og havde fået konstateret slidgigt. En aften inden jeg gav mig til at sove, læste jeg på en kristen hjemmeside et vidnesbyrd om en helbredelse af hoftesmerter ved håndspålæggelse. Så jeg prøvede at lægge min hånd på hoften og bad til Jesus om, at smerten måtte forsvinde, og i samme øjeblik mærkede jeg en forandring i hoften. Smerten forsvandt øjeblikkeligt, og jeg har ikke siden haft smerter i hoften. Den oplevelse blev skelsættende for mig i forhold til min tro på Jesus. Nu jeg er ikke længere i tvivl om, at Jesus Kristus er sandheden og meningen med livet, og at Jesus lever. Hvordan kunne disse for mig fantastiske ting ellers ske?

Jeg har altid søgt efter meningen med livet og har læst bøger om alt indenfor videnskab, forskellige religioner og andet. Men jeg kan kun få mening med livet, når jeg læser i Bibelen og ser de ting bekræftet i min hverdag, som Bibelen fortæller om. Det er ikke kun helbredelser, der er så meget mere, der bliver fortalt i Bibelen, og som bliver bekræftet i min hverdag. Alt andet falder altid til jorden og holder ikke - eller der kommer nyt til, som heller ikke holder.
Den sidste oplevelse med hoften har fået mig til at omvende mig til Jesus, og d. 31. maj 2013 blev jeg døbt i vand og fik Helligånden som gave. Det var en fantastisk oplevelse at blive døbt, og det giver mig kraft til at leve et helt andet liv i dag. Et liv med Jesus som min Herre, og det har givet så mange velsignelser. 

Jeg takker Gud for, at han har kaldet mig tilbage til ham.