Arne Blichert, elektriker, Aalborg

Det hele startede for lang tid siden i Sønderborg (hvor jeg er født og opvokset), da mine forældre sang aftensang og bad  Fadervor for mig, inden jeg skulle sove. Det har jeg jævnlig gjort  siden, - dog ikke hver 
aften. Jeg har altid betragtet mig selv som  værende kristen, men jeg har ikke haft følelser involveret, og slet ikke så jeg var overbevist 110% om Guds eksistens, som i dag. Jeg flyttede  til Aalborg i 1999 og søgte mange nye ting, heriblandt en løbeklub, nye  venner / studiekammerater osv. Jeg begynd-te at gå i kirke, bare engang  imellem - sådan af ren interesse. Min "søgen" efter en slags sandhed lå  på et underligt stadie, men det at kunne gå i kirke i Aalborg uden at blive gen-kendt af kammeraterne i Sønderborg, havde jeg det egentlig fint med. Jeg syntes, at præstens prædikener sagde mig et eller andet, men  på trods af at jeg gerne ville høre om Gud, var jeg nu også angst for, om nogle af mine Aalborg-venner skulle vide, hvad jeg foretog mig. At gå i kirke i dag er et kæmpe tabu - desværre!

Ikke desto mindre var jeg søgende, og for nogle år siden startede TV2-Zulu udsendelser-ne Åndernes Magt. Det var programmer fra Danmark, hvor man fulgte familier, som følte sig generet af uforklarlige fænomener. Tv-holdet filmede så en person, der hævdede at kunne kontakte den åndelige verden og således uddrive den  eller de generende ånder. Jannie (min daværende bofælle) og jeg satte os hver tirsdag godt til rette i sofaen, og så lod vi os forbløffe af de  tilsyneladende helt utrolige og overnaturlige ting, som skete i  programmerne. Jannie og jeg snakkede om mange ting, og jeg fortalte hende blandt andet om min fætter og jeg, som engang overnattede i et hus i Broager (10 km fra Sønderborg), hvor der angiveligt skulle spøge. Hun havde en bog, som jeg læste, omhandlende en mand som havde drevet ånder ud mange steder i landet, og der stod også, hvordan og hvad der  foregik, når man skulle herfra. Det var alt sammen meget spændende, og  de efterfølgende uger så vi såmænd flere af de spændene afsnit.

Programmerne blev genudsendt, og dem så jeg selvfølgelig igen. På et tidspunkt tog det overhånd, og jeg begyndte at føle en hvis form for frygt. Jeg begyndte at tvivle på om Gud overhovedet eksisterede, efter alt det jeg havde set og læst, - men alligevel besøgte jeg kirken. Jeg følte mig nu utryg ved bare at gå på toilettet om natten, - stod der nu en ånd i stuen ???? 
En anden aften, jeg skulle i seng, kom der  endnu en genudsendelse af Åndernes Magt, og oven i købet det første  afsnit i den lange række at udsendelser. Selv om det måske var 4. gang, jeg så det, måtte jeg bare se det igen. Det var nu blevet  frygtindbydende, og jeg havde svært ved at falde i søvn den nat. Denne nat var ALT-afgørende for det gennembrud, der siden hen skete. Jeg havde aldrig haft en mere klar drøm end den fra den nat. Det skal lige siges, at jeg aldrig har drømt noget med kristendom eller forskellige symboler eller lignende før.

Drømmen
Jeg  stod udenfor om natten. Der var en stor bakke foran mig, (sådan  gravhøj-størrelse). På toppen af bakken stod et kæmpe stort Kristuskors  (måske 10 m højt). Det var af træ, sammensat af et utal af små stykker  træ - nærmest sådan nogle små flotte udskårne stykker (smukke drejede stoleben-agtig...). Jeg stod og kiggede op, og helt ude på venstre side af korset faldt et lille stykke træ ned på jorden. Jeg tænkte:  (Pyha...!!) og så fortsatte drømmen videre i noget andet. Kort efter vendte drømmen tilbage, og jeg kiggede igen op. Pludselig styrtede det kæmpe store kors fuldstændigt sammen, og jeg vågnede øjeblikkeligt og råbte NEEEEEJ. Jeg foldede hænderne med det samme, og sagde til Gud:  "Undskyld Gud, det var ikke meningen, jeg tror på dig og kun på dig - vis mig nu DIN vej!!"

Jeg begyndte nu at bede om at Gud måtte gøre, hvad der var bedst for mig, og jeg skal love for, at der skete ting og sager. Jeg havde hjulpet  nogle bekendte med noget el-arbejde, og deres datter spurgte ugen efter om jeg ville være med til et Alphakursus i Markuskirken Aalborg, som jo er et kristendoms-begynderkursus. Det ville jeg godt, og vi tog med. Vi blev glædeligt modtaget, for der var ikke mange der havde meldt sig til. Første aften hørte vi om emnet "Hvorfor døde Jesus" og sang lovsange,  hvilket var mig meget 
uvant - naturligvis! Vi spiste og hyggede os, og foredraget var meget givende, og vi tog med ugen efter igen. De spurgte mig direkte, om jeg troede på Gud, og et eller andet gjorde, at jeg kun kunne sige ja med 99% overbevisning. Jeg kunne godt tænke mig nogle beviser, sagde jeg, på trods af at jeg to uger forinden var blevet klart advaret om at "dyrke" de TV-programmer. Vi fik snakket meget, og jeg fik faktisk også taget mod til mig og fortalte om den meget klare drøm, som de jo også klart så som en advarsel fra Gud. Men beviser skulle jeg få.

I den kommende uge skulle der være besøg af en afrikansk præst: Josephine Mukamazimpaka fra Rwanda. Hun skulle stå i spidsen for 4 helbredelsesmøder, som skulle finde sted i kirken torsdag til søndag. Min veninde og jeg var meget interesserede,  og vi aftalte med nogle fra Alphaholdet at mødes torsdag, så vi kunne sidde sammen i kirken. Mødet startede med lovsange, og så kom der en dansk taler og talte. Endelig talte 
Josephine, og det foregik på  engelsk, og blev så oversat til dansk. Efter en god lang prædiken sagde hun fx: Der sidder en her i kirken, som skal opereres om en uge, men Gud vil gerne helbrede dig, og jeg vil bede dig om at komme herop nu. Alle i kirken vendte sig rundt for at se om det kunne passe, men ingen rejste  sig. Så sagde Josephine videre: Du skal opereres i maven, og jeg kan godt gå ned og finde dig, men kom bare herop, for Guds nåde er over dig. Kort efter gik en helt ung pige grædende op til hende og var helt ude  af den. Hun lagde hånden på hende, og helbredte hende. Endvidere var der en blind, der fik 
synet tilbage og en mand med en lam arm, hvor  følelserne kom tilbage osv. osv. Jeg var forbløffet og jeg skulle love for, at jeg fik beviser for Guds eksistens.

Fredag og lørdag tænkte jeg meget over torsdag aftens begivenheder og havde egentlig også lyst til at være med dér, men jeg skulle til  fest begge aftener. Søndag skulle jeg ikke noget om aftenen, og jeg tog derfor derhen, men min veninde ville ikke med, hvilket jeg da selvfølgelig respekterede. Jeg mødte igen dem fra Alpha og sad ved siden af dem. Kirken var fyldt, og jeg forventede vel nok mest at arrangementet forløb på omtrent samme måde som om torsdagen. Det skulle vise sig at blive ganske anderledes. Både den 
mandlige taler og Josephine talte om helt andre ting, og igen skete der mægtige mirakler.

Der var et ophold, og så sagde hun pludselig: I er Guds udvalgte! I er valgt til at følge Jesus. Og til jer, som vil give jeres liv til  ham, vil jeg bede jer om at træde ud på midtergulvet nu. Der var vildt mange, der gik derud, også folk fra Alpha. Jeg stod kort og tænkte: OK, Arne, nu er det nu ... Det er nu, du må bryde igennem ... Jeg vidste, der var ved at ske noget enormt i mit liv, og tænkte også meget på  konsekvenserne heraf. Ikke desto mindre gik jeg med ud på gulvet, og så  stod jeg ellers dér ... Tankerne suste rundt: Kunne man bare sådan uden videre modtage Jesus, og hvad var det egentlig lige jeg stod og  lavede..?? hmmm. Josephine gik rundt og lagde hånden på folk og flere af dem sank sammen på gulvet. Jeg stod nu og var ret nervøs, og tænkte:  Jeg vil i hvert fald ikke "skvatte om"... Hun kom nærmere og rørte mig kort på hovedet og gik videre. Jeg følte ikke rigtig noget og blev bare stående. Hun gik op foran og gik rundt igen. Der lå allerede flere, som  var dejset om på gulvet og nu kom hun tættere på igen. Så ARNE!!, tænkte jeg. Hun lagde hånden på mig og stod længe og bad på et eller andet mærkeligt sprog. Modtag Jesus, modtag Jesus, sagde hun (eller tolken).  (Jeg stod med lukkede øjne). Da hun gik videre stod jeg og nærmest rystede og havde den underligste følelse i kroppen. Jeg kan på ingen måde beskrive den følelse, men jeg var bare helt væk. (Dog uden at  skvatte om). Kort efter blev vi bedt om at sætte os igen, og jeg vidste  ikke, om jeg skulle grine eller græde. Jeg kunne ikke huske, hvorfor jeg var gået ud på gulvet, men en fra Alpha forklarede mig, at 
jeg havde  modtaget Jesus. Nå ja ... Underligt, jeg fattede ikke en brik af det 
  hele, men havde det egentlig fint efter lidt flere lovsanges tid.  Aftenen fik 
ende, og vi tog hver til sit. Jeg faldt fint i søvn den  aften og var også ret 
træt efter 2 fester og 2 helbredelsesmøder på fire dage, hvor jeg oven i købet 
havde mødt Jesus ...

Næste morgen
Den efterfølgende morgen: - ALDRIG har jeg haft en lignende følelse i kroppen. Jeg arbejdede på Aalborg Portland dengang (en beskidt cementfabrik), og jeg vil nærmest kalde det en glædesrus, som jeg gik rundt med. Trods skidt og støv fik smilehullerne ekstra travlt. Nu har jeg aldrig prøvet at være påvirket af stoffer af nogen art, men det her overgik ALT. Hver gang jeg trak vejret føltes det som en dyb indre fred som var over mig, og jeg tænkte ikke på andet den dag og de næste mange dage. Jeg fik lyst til mere og fik snakket oplevelsen meget igennem med  de andre fra Alpha. De forklarede det således, at når man siger ja til Jesus, så "flytter" Helligånden ind i en, og man oplever Guds Ånd. Man bliver kort sagt et nyt menneske, og lægger det gamle "jeg" bag sig. I Bibelen kaldes det også "at 
fødes på ny".
 
Siden hen
Jeg har virkelig fået et helt andet syn på livet, andre mennesker og i det  hele taget måden at tænke på. Jeg er begyndt at læse meget i Bibelen og  andre kristne bøger, og jeg har flere gange oplevet Guds enestående kraft til helbredelse og lægedom for mennesker. Alt er muligt for Gud!. Han er fantastisk og formår virkelig at gribe ind i menneskers liv, når vi beder til Ham.

Vil du gerne opleve noget lignende, så kontakt mig gerne på sms/telefon: 40 73 92 62.