Jonna flyttede sammen med sin mand Finn til Nexø i 2010, - og er en del af fælleskabet i Nexø Frikirke. Her er hendes historie:
... “Jeg blev personlig kristen for nu 12 år siden og er opvokset uden nogle kristne i min tilværelse. Jeg meldte mig ud af Folkekirken for ca. 20 år siden, og kaldte mig ateist.
Den fred, og det jeg tror vi alle søger, uden at kunne sætte præcise ord på netop hvad det er, troede jeg at jeg fandt i den alternative verden.
Jeg boede i København og besøgte ofte "De ukendte boghandel" i hjertet af København, i håb om at finde det udefinerbare jeg søgte. Fik lagt talrige horoskoper, pendulerede, Tarotkort, forskellige sten til forskellige formål. Når det ikke gav mig det, jeg søgte, blev det lagt væk, og jeg købte og prøvede noget nyt. Et "tag selv bord" i den alternative verden.
Et sted indeni troede jeg på Gud. Men det var ikke den Gud, jeg kender i dag!
Den Gud jeg dengang troede på, var som en paraply over alle de alternative ting.
Gud var et altdækkende ord, som mange alternative nævnte, men når det kom til blot at sige navnet Jesus slog min tunge knuder. Jeg kunne næsten ikke udtale det ord, og dem der troede på så gammel en historie og det med Guds ånd, der tager bolig i dem der tror, de måtte være svage personer, som var lette at påvirke! Det var nærmest latterligt i mine øjne.
Forskellige begivenheder for de godt 12 år siden nu, fik mig til at vende fokus.
Efter en søgende periode i en frikirke, valgte jeg at sige ja til at jeg ville følge Jesus og hans kloge og kærlige vejledninger i Bibelen. Det var en alvorlig beslutning for mig.
Jeg følte dybt inde, at det her, det var ikke noget med at "hvis ikke det dur, smider jeg ham bare ud og prøver noget andet". Det var en stor beslutning, som jeg bare vidste, ville gøre noget godt i mit liv.
Jeg sagde ja til Jesus en dag i vores frikirke, og herefter skete der noget indeni mig, jeg ikke kunne forklare. Noget godt. Som om Gud tog mig kærligt om skuldrene, og vendte mig om, 180 grader, og viste mig en ny og langt bedre vej end før.
Den beslutning jeg valgte at tage, ændrede mit liv radikalt. Jeg fik nogle helt nye værdier i mit liv, uden at jeg selv tænkte over det egentlig. Før bandede jeg hele tiden, for at understrege betydningen af det jeg sagde, pludselig fra den ene dag til den anden var det forsvundet fra mit sprog!
Jeg ændrede personlighed, og fik det at vide af andre i vores omgangskreds. Hvor jeg før kun troede på mig selv og min egen dømmekraft, kunne jeg nu ved at tale med Guds søn Jesus hver morgen finde løsningen inde i mig selv.
Jeg så på mennesker omkring mig med andre øjne. Kærligere. Kunne se andres behov på en anden måde. Når jeg før brugte flere hundrede kroner i den alternative verden, bruger jeg nu de penge til at hjælpe fattige, at købe "gaver i utide", fordi min glæde ved at give er lige så stor, som hos den der modtog gaven! Mange andre ting, men sammenlagt har det givet mit liv en helt anden kvalitet, som jeg ikke havde anet eksisterede.
Jeg har aldrig oplevet så megen ægthed, som blandt kristne venner! Det er dybe ting vi deler, og ikke kun overfladeting som før jeg blev kristen. Det er pragtfuldt at leve sit liv midt i et fællesskab af mennesker som ser mig som den jeg er "på godt og ondt", og accepterer mig for netop det. Det har en uforklarlig stor betydning at vide at jeg er elsket, uanset hvad. Det er ikke en psykologisk tryghed, som man kan bilde sig selv ind! Det er ikke en indre fred og kærlighed jeg selv kan frembringe. Den er åndelig, den kommer fra Gud, og det er en gave uden lige!
Jeg er absolut ikke blevet fejlfri.
Det er der ingen mennesker der er, det var kun Jesus der kunne leve sit liv med at blive udsat for alle de fristelser vi som mennesker bliver, men gennemleve sit liv uden så meget som at tænke et ondt ord om andre! Det kan vi ikke leve op til, men vi kan prøve. Vi kan øve os i at "gå i Jesu fodspor".
Som alle har jeg jævnligt større eller mindre udfordringer i mit liv. Som en bulet landevej, men forskellen fra før, til nu, er, at jeg ved at holde mig til Jesu` vejledning klarer skærene. Det kunne jeg aldrig have gjort i kraft af mig selv!
Og i dag smiler jeg og tænker på at jeg troede jeg kun kunne blive en kristen af at gå i kirke om søndagen. Farvel til præsten, og igen næste søndag. En gammel vittighed fortæller at "man bliver ikke en kristen af at gå i kirke, såvel som man ikke bliver en bil af at stå i en garage".
Der er en sandhed i det, for det er ikke kun om søndagen de åndelige ting sker for én, det er dagene fra søndag til søndag Det er det at have fællesskab med andre som har samme tro, samme ægthed og åbenhed, og dele sorger og glæder med hinanden der gør livet værd at leve! Der er altid nogle parat til at hjælpe, som jeg også er der for andre. Ikke kun kristne. Alle har brug for et kærligt fællesskab og nogle at dele livet med. Men det at kunne bede for et andet menneske, både når vi er sammen og indimellem, det er stort, og Gud hører bøn og giver svar på ofte uventede måder. Bedre end vi som mennesker kan forestille os!
Jesus taler til mig rent åndeligt. Jeg hører det som en indre vejledning, ofte får jeg skriftsteder jeg skal slå op, steder i Bibelen som rammer direkte ind i min situation og de spørgsmål jeg stiller til Jesus!"