E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
04 Dec 2013 22:49

Arkæologisk fund bekræfter Bibelen: 
Kvittering til Nebukadnesars hofchef

En lertavle bekræfter nu navn og titel på en person nævnt i Bibelen.

Sådan ser ?kvitteringen? på den lille lertavle ud.

Den østrigske assyriolog dr. Michael Jursa har gjort et bemærkelsesværdigt fund på British Museum. 
I et depot med 130.000 tavler skrevet med kileskrift, stødte han på en tavle, der ikke er meget større end en tændstikæske.
Tavlen viste sig at være en kvittering til Nebukadnesars hofchef, Nebo-Sarsekim, for hans guld-donation til templet i Esagila i det gamle Babylon. Det spændende er, at Nebo-Sarsekim er nævnt i Bibelen!
På lertavlen står der, at den er affattet den 18. dag i den 11. måned i Nebukadnesars tiende regeringsår, hvilket svarer til det tidlige forår i år 595 før Kristus. 
I Gamle Testamente nævnes ?hofchefen Nebo-Sarsekim? en enkelt gang. Det er i Jeremias Bog kap. 39,3. Her fortælles, at han var én af de stormænd, der var med, da Nebukadnesar indtog Jerusalem i 587 f. Kr.
Ifølge lektor i Gamle Testamente ved Menighedsfakultetet, Carsten Vang, styrker det Bibelens troværdighed. Når en sådan ikke-bibelsk kilde bekræfter eksistensen af en helt igennem ubetydelig biperson i Jeremias? Bog, tyder det på, at Jeremias? Bog gengiver faktiske hændelser og omtaler faktiske personer.
Dette fund føjer sig til den efterhånden lange række af personer i Bibelen, hvis navne er fundet i tekster fra samtiden.

Er der mere, hvor 
det kommer fra?

Carsten Vang pointerer desuden, at fundet med al tydelighed viser, hvordan tusindvis af tekster bare ligger i museernes magasiner og venter på, at nogen får studeret og tolket dem, og får dem sat ind i deres rette historiske sammenhæng.
- Det er usandsynligt, at der ikke ligger mere af interesse for forståelsen af Bibelen i de mange tusinder af lertavler, som endnu ikke er blevet læst og oversat, siger han.
- Det er en spændende tanke!
CR/Tabita

Emner
Arkæologi
"dagens by 25-jun-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Mårslet

Dansk geografiMårslet er en stationsby og satellitby til Aarhus i Østjylland med 4.810 indbyggere (2014), umiddelbart syd for selve Aarhus by, beliggende i Mårslet Sogn. Byen ligger i den sydlige del af Aarhus Kommune og hører til Region Midtjylland.

I tidligste kilder omtales stedet som Mordslet. Den oplevede som landsby sin første kraftige vækstperiode efter anlæg af Hads-Ning Herreders Jernbane (Odderbanen) mellem Aarhus og Odder i 1884.

I nyere tid har Mårslet oplevet en kraftig vækst af nye boliger især pga. udflytning fra Aarhus by. De fleste boligformer er repræsenteret i Mårslet.

Indtil kommunalreformen 1. april 1970 var Mårslet en selvstændig sognekommune.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
På vegne af Gud byder jeg dig: Lad bønnen være det, som giver næring til din sjæl ligesom måltiderne giver næring til din krop. Og lad dine regelmæssige tider med bøn bevare dig i Guds nærvær hele dagen igennem.
frit efter François Fénelon