E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
13 Sep 2017 00:35
Dokumenttype
Forkyndelse
Emner
Tabernaklet
Forfatter
Simon Griis

Vi kender alle beretningen om Bileam, som tre gange forsøgte at forbande Israel for kongen Balak. Hver gang kom Guds Ånd over ham, og han måtte i stedet velsigne Israel. 

De to første gange, kunne han kun se en del af Israels lejr, og derfor bad han Balak om at føre ham højere op på bjerget. Til sidst stod han med udsyn over hele lejren, og her udbrød han – til Balaks store frustration - sin fantastiske profeti om den Messias, som engang skulle udspringe af dette folk i dalen. Han forudsiger ganske enkelt Jesus.

Men lad os lige lægge mærke til detaljerigdommen i profetien. Bileam udbryder:

”Jeg ser ham, dog ikke nu, skimter ham, men ikke nær. En stjerne træder frem fra Jakob, en herskerstav rejser sig fra Israel”

Dette er en af Gammel Testamentes fantastiske Messiasprofetier. Bileam ser Kristus, han ser endda løven, som bliver symbolet på Guds Messias, Løven af Juda stamme. 

MORGENSTJERNEN 
Bileam kunne have sagt mange ting om den kommende Messias, men han nævner specifikt stjernen, der skal træde frem fra Jakob, Israel. Selvfølgelig er denne stjerne Messias selv, vor lysende morgenstjerne, Davids rodskud og ætling, som stiger op i vore hjerter.

Men der ligger mere i Bileams stjerne. Bileam var fra egnene ved Irak, og forudsiger her en stjerne, som skal træde frem. 1.500 år senere ser mænd fra samme egn som Bileam en forunderlig stjerne, og da de følger den, leder den dem til et sted i Betlehem, hvor de finder det drengebarn, som Bileam har profeteret om, Messias, Israels håb.

LOVPRISNINGEN AF ISRAELS TELTE 
Der er endnu en detalje. Man kan undre sig over, at den væsentligste del af Messiasprofetien ikke kom før Bileam kunne se hele lejren, og da han så den, udbryder han:

”Hvor dejlige er dine telte, Jakob, dine boliger, Israel! Som palmer i lange rækker, som haver ved en flod, som aloe-træer, Herren har plantet, som cedertræer ved vand”

Hvorfor lovpriser han teltene og boligerne? Hvorfor ikke folket, som han skulle forbande? Måske fordi han ser noget, vi ikke lige opdager med det samme?

Gud beordrede Moses at lejre folket efter en specifik plan, og derved kom Israels lejr til at tage en bestemt form. 

KORSET I TABERNAKLET
De fleste af os kender til korset i Tabernaklet. Hele Tabernaklet er jo en profetisk billedbog, der i alle sine detaljer peger frem på Kristus, forsoningsværket og menigheden.

I Tabernaklet ser vi korset. Horisontalt står den syvarmede lysestage, røgelsesalteret, og skuebrødsbordet. De symboliserer vore liv i menigheden. 

"Vertikalt” ser vi vores livs forvandling fra en fortabt synder til et Guds barn, der kan stå med frimodighed bag forhænget i det allerhelligst 

Vi starter ved indgangen, som er Jesus selv. Så når vi til kobberalteret, der symboliserer Kristi offerdød på korset. Hertil er vi syndere frelste af nåde. Derefter når vi til tvættekaret inderst i forgården. Dette er et symbol på Ordet, som renser os. Hertil måtte kun præster gå. Resten af Israel måtte ikke gå så langt ind. Men vi er alle præster i den nye pagt, og alle har vi adgang til tvættekaret.

Så går vi videre ind i det hellige, hvor røgelsesalteret står ligefrem. Dette er vores bønsliv i menigheden og i lønkammeret, hvor vi står ind for Gud. På hver side af os finder vi symboler på menigheden, den syvarmede guldlysestage, formet som et træ og skuebrødsbordet med brødene.

Inde i det allerhelligste står pagtens ark, som er et billede på Kristus selv. Her finder vi nådestolen, som er Kristi trone. Ved Kristi blod har vi fået adgang ind bag forhænget i det allerhelligste.

KORSET I LEJRORDNINGEN
Dette kors i Tabernaklet gentager sig i lejrordningen, som Bileam så den. Gud beordrede, at når Israel skulle lejre sig, så måtte de sætte Tabernaklet op midt i lejren, og derefter skulle stammerne lejre sig tre og tre på hver side af Tabernaklet.

Ruben med to stammer mod syd, 
og de udgjorde 151.450

Dan med to stammer mod nord, 
og de udgjorde 157.000

Efraim med to stammer mod vest, 
og de udgjorde 108.000


Juda med to stammer mod øst, 
og de udgjorde 186.400


På billedet her, som Peter Hvidtved Larsen har lavet for mig til en undervisningsserie om Tabernaklet, kan man ane den figur, som tegner sig.

Herunder er en anden tegning af de telte og boliger, som fik Bileam til at proklamere sin profeti om Kristus, Løven af Juda stamme, den lysende morgenstjerne, som en dag skulle dø på et kors og blive hele verdens frelser.


"dagens by 31-jul-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
København

Greater coat of arms of Copenhagen.svgKøbenhavn er Danmarks hovedstad og er med 1.246.611 indbyggere (2014) landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf. Centrum for byområdet udgøres af Københavns Kommune, der inkl. enklaven Frederiksberg Kommune tæller 661.464 indbyggere (2013) og er Danmarks mest folkerige kommune. I hele byregionen, den 2.778 km² store Hovedstadsregionen, bor 1.950.430 mennesker (2013), der også sammenfalder med Københavns lokaltrafikområde. Den danske hovedstad er desuden centrum for Øresundsregionen, som er Nordens største metropolregion. Øresundsregionen dækker 20.649 km² i Danmark og Skåne og omfatter 2,5 mio. indbyggere (2010) i Danmark og 3,8 mio. indbyggere (2013), når også den svenske del af Øresundsregionen regnes med.

Der er gjort en del fund fra forhistorisk tid i Københavnsområdet. Ved bygningen af Amager Strandpark fandt man f.eks. levn af en kystnær boplads fra yngre stenalder. Gravhøje i forstæderne tyder på menneskelig aktivitet i forhistorisk tid, og mange af bynavnene i nærheden af København vidner derudover om grundlæggelse af byer i det storkøbenhavnske område i vikingetiden.

Indtil for nylig var det ældste spor efter bymæssig bebyggelse i Københavnsområdet inden for voldene fra omkring år 1000, hvor der er fundet spor fra et mindre fiskerleje dér, hvor København ligger i dag. Fiskerlejet lå lige nord for Københavns Rådhus omkring Mikkel Bryggers Gade, der dengang lå ud til havet. Men i forbindelse med udgravning af Metroen har man fundet spor af bådebroer ved Gammel Strand, der daterer sig helt tilbage til omkring år 700. Ved udgravningen til metrostationen ved Kongens Nytorv har man endvidere fundet spor af en gård fra vikingetiden.

Første gang forløberen til København under navnet "Havn" nævnes i kilderne, er i forbindelse med et søslag mellem Svend Estridsen og den norske konge Magnus den Gode i 1043. Derefter er der tavshed om byens skæbne i de næste 120 år.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Bønner bliver ikke målt efter længde, men efter vægt. Et enkelt dybt suk foran Guds trone har ofte mere kraft og fylde end selv en meget lang og formfuldendt bøn.
C. H. Spurgeon