E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
06 Sep 2014 21:57
Forfatter
Jacob Prasch (oversat af Ole Michaelsen)

peshet og pesher

Jacob Prasch, som underviser, siger hans væsentligste hermeneutiske metode (teksttolkningsmetode) er Midrash, som er den metode rabbinere på Jesu tid benyttede, og derfor brugte rabbinerne Jesus og Paulus det også.

Man kan måske anlægge den betragtning at Jesus ER Guds ord, og at Han derfor ikke behøver at tolke ordet, men Han gjorde det dog (måske for at vise os, at Midrash er den rigtige metode at anvende). Der er 2 begreber i Midrash, som er væsentlige at forstå (begreber, som Jacob ofte nævner i forventning om at tilhørerne ved, hvad han taler om). Det er:

  1. Peshet: Den ligefremme enkle forståelse af en tekst (som man ville læse et Anders And blad)
  2. Pesher: den underliggende dybere forståelse (det indforståede, billedtale, metaforer osv.)

Her skal det stærkt pointeres at man aldrig må begynde at lede efter pesher betydningen før man har fået fat i tekstens peshet betydning. Gør man det alligevel ender man højest sandsynlig op i gnosticisme. Pesher forståelsen må altså ikke stå alene og overskygge peshet forståelse

Det skal også lige nævnes at rabbinere (og derfor Jesus) ofte brugte ting fra hverdagens liv til at beskrive åndelige ting (Jesus talte meget i lignelser) her er nogle eksempler:

  1. Jesus sagde til Nikodemus at et menneske ikke kan se Guds rige uden at blive født på ny, og da Nikodemus sagte "et menneske kan da ikke for anden gang komme ind i moders liv, og fødes" irettesatte Jesus ham lidt og sagde "forstår du, der er lærer i Israel ikke dette?" Jesus talte om at blive født åndeligt af Gud.
  2. Jesus sagde til den samaritanske kvinde (ved Jakobs brønd) hvis du havde vidst hvem du taler med ville du bede mig om vand, og jeg ville give dig levende vand, så du aldrig mere vil tørste. Vi kan se af Joh. 7,37 og Es. Kap. 43 at levende vand er et billede på Helligånden

Sådan er det også med mange af forskrifterne i Toraen (for eksempel spiseforskrifterne: De dyr, der må spises er billeder på Jesus (lammet for eksempel) de, der ikke må spises har karakteregenskaber, som er fremtrædende ved mennesker, som Gud advarer imod), som for eksempel æsler (billede på stivnakkede ubøjelige mennesker. Svin, der lige er rengjorte vælter sig omgående i sølet (et billede på mennesker, der falder fra troen. og så er der strudsen))! Klik her

"dagens by 31-jul-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
København

Greater coat of arms of Copenhagen.svgKøbenhavn er Danmarks hovedstad og er med 1.246.611 indbyggere (2014) landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf. Centrum for byområdet udgøres af Københavns Kommune, der inkl. enklaven Frederiksberg Kommune tæller 661.464 indbyggere (2013) og er Danmarks mest folkerige kommune. I hele byregionen, den 2.778 km² store Hovedstadsregionen, bor 1.950.430 mennesker (2013), der også sammenfalder med Københavns lokaltrafikområde. Den danske hovedstad er desuden centrum for Øresundsregionen, som er Nordens største metropolregion. Øresundsregionen dækker 20.649 km² i Danmark og Skåne og omfatter 2,5 mio. indbyggere (2010) i Danmark og 3,8 mio. indbyggere (2013), når også den svenske del af Øresundsregionen regnes med.

Der er gjort en del fund fra forhistorisk tid i Københavnsområdet. Ved bygningen af Amager Strandpark fandt man f.eks. levn af en kystnær boplads fra yngre stenalder. Gravhøje i forstæderne tyder på menneskelig aktivitet i forhistorisk tid, og mange af bynavnene i nærheden af København vidner derudover om grundlæggelse af byer i det storkøbenhavnske område i vikingetiden.

Indtil for nylig var det ældste spor efter bymæssig bebyggelse i Københavnsområdet inden for voldene fra omkring år 1000, hvor der er fundet spor fra et mindre fiskerleje dér, hvor København ligger i dag. Fiskerlejet lå lige nord for Københavns Rådhus omkring Mikkel Bryggers Gade, der dengang lå ud til havet. Men i forbindelse med udgravning af Metroen har man fundet spor af bådebroer ved Gammel Strand, der daterer sig helt tilbage til omkring år 700. Ved udgravningen til metrostationen ved Kongens Nytorv har man endvidere fundet spor af en gård fra vikingetiden.

Første gang forløberen til København under navnet "Havn" nævnes i kilderne, er i forbindelse med et søslag mellem Svend Estridsen og den norske konge Magnus den Gode i 1043. Derefter er der tavshed om byens skæbne i de næste 120 år.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Kald på Gud, men ro væk fra klipperne.
Indisk ordsprog