E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
03 Apr 2014 22:33
Forfatter
Magnus N. Sørensen

Filosoffer og teologer har igennem tiden spekuleret over "det ondes problem": Hvordan kan en god Gud tillade det onde?


Men måske skulle vi først spørge, hvor det onde stammer fra. Jesus svarer: "Thi fra hjertet udgår onde tanker, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyveri, falsk vidnesbyrd og bespottelser" (Matt 15,19). Og Paulus skriver: "Der er ingen retfærdig, ikke en eneste. Der er ingen forstandig, ingen, der søger Gud. De er alle kommet på afveje, alle er fordærvede; ingen gør godt, ikke en eneste" (Rom 3,10-12). Ifølge Bibelen kommer ondskaben altså ikke fra Gud. Den kommer fra dig og mig. Den kommer fra dit og mit hjerte.  Du og jeg er de onde!

Når vi spørger, hvordan Gud kan tillade det onde, spørger vi altså, hvordan han kan tillade dig og mig at leve.

I Den Augsburgske Bekendelse, som er et af de lutherske bekendelsesskrifter, er det formuleret sådan:

Ligeledes lærer de, at alle mennesker som fødes på naturlig måde, efter Adams fald fødes med synd, det vil sige uden gudsfrygt, uden tillid til Gud og med begær, og at denne arvelige sygdom eller last i sandhed er synd, som virker fordømmelse, og som også nu medfører evig død for dem, der ikke genfødes ved dåben og Helligånden (Den Augsburgske Bekendelse artikel 2).

Svaret på spørgsmålet, om, hvordan Gud kan tillade dig og mig at leve, er, at det kan han heller ikke - i længden. Gud er hellig og retfærdig og straffer derfor ondskaben. Derfor er døden kommet ind i verden - og med døden sygdom, nød og trængsler.

Selvom man ikke kan udpege specifikke synder og sige, at de er årsagen til f.eks. en specifik sygdom, så er det vores ondskab, der er skyld i problemerne. Ja, meget af det, vi kalder ondskab, er i virkeligheden konsekvenser af vores egen ondskab.

Den endelige straf for ondskaben er evig pine i helvede. Men den endelige straf for ondskaben lader vente på sig - lidt endnu.

Gud har nemlig båret over med vores ondskab med et ganske bestemt formål. Paulus skriver om Jesus: ?Ham gjorde Gud ved hans blod til et sonoffer ved troen for at vise sin retfærdighed, fordi han havde ladet de tidligere synder ustraffede, dengang han bar over med dem, for i den tid, der nu er inde, at vise sin retfærdighed, så han selv er retfærdig og gør den retfærdig, som tror på Jesus" (Rom 3,25-26).

Gud har været tålmodig med os, fordi det var hans plan at gøre de ondes problem til den godes problem. Vores problem, Guds straf, blev Jesu problem.

Gud lod Jesus, den gode, bytte plads med os, så han mærkede Guds vrede i stedet for os. På korset mærkede han den evige pine og tog dødens straf. Paulus skriver: ?Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham" (2 Kor 5,21).

Gud lagde din og min ondskab og synd på Jesus Kristus, som er både Gud og menneske, dog et menneske uden synd - og han bar straffen. Til gengæld regner Gud os som gode, ligesom Jesus er god. Svaret på de ondes problem er, at Gud straffede den gode i stedet for de onde. Det gjorde han af kærlighed til de onde.

"dagens by 31-jul-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
København

Greater coat of arms of Copenhagen.svgKøbenhavn er Danmarks hovedstad og er med 1.246.611 indbyggere (2014) landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf. Centrum for byområdet udgøres af Københavns Kommune, der inkl. enklaven Frederiksberg Kommune tæller 661.464 indbyggere (2013) og er Danmarks mest folkerige kommune. I hele byregionen, den 2.778 km² store Hovedstadsregionen, bor 1.950.430 mennesker (2013), der også sammenfalder med Københavns lokaltrafikområde. Den danske hovedstad er desuden centrum for Øresundsregionen, som er Nordens største metropolregion. Øresundsregionen dækker 20.649 km² i Danmark og Skåne og omfatter 2,5 mio. indbyggere (2010) i Danmark og 3,8 mio. indbyggere (2013), når også den svenske del af Øresundsregionen regnes med.

Der er gjort en del fund fra forhistorisk tid i Københavnsområdet. Ved bygningen af Amager Strandpark fandt man f.eks. levn af en kystnær boplads fra yngre stenalder. Gravhøje i forstæderne tyder på menneskelig aktivitet i forhistorisk tid, og mange af bynavnene i nærheden af København vidner derudover om grundlæggelse af byer i det storkøbenhavnske område i vikingetiden.

Indtil for nylig var det ældste spor efter bymæssig bebyggelse i Københavnsområdet inden for voldene fra omkring år 1000, hvor der er fundet spor fra et mindre fiskerleje dér, hvor København ligger i dag. Fiskerlejet lå lige nord for Københavns Rådhus omkring Mikkel Bryggers Gade, der dengang lå ud til havet. Men i forbindelse med udgravning af Metroen har man fundet spor af bådebroer ved Gammel Strand, der daterer sig helt tilbage til omkring år 700. Ved udgravningen til metrostationen ved Kongens Nytorv har man endvidere fundet spor af en gård fra vikingetiden.

Første gang forløberen til København under navnet "Havn" nævnes i kilderne, er i forbindelse med et søslag mellem Svend Estridsen og den norske konge Magnus den Gode i 1043. Derefter er der tavshed om byens skæbne i de næste 120 år.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Det menneske, som kan vække kirken til bøn, vil dermed have gjort den største gerning for at fremme Guds rige på jorden.
Andrew Murray