E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
02 Dec 2013 00:10
Forfatter
Simon Griis

Thi hvis I troede Moses, ville I tro mig (Kristus); Thi om mig har han skrevet. Men tror I ikke hans skrifter, hvordan skulle I da kunne tro mine ord?
Johannes 5:46-47

Bibelen er en fantastisk bog. Hvis der var én ting, man kunne være lidt ked af for år tilbage, så var det, at de Gammeltestamentlige skrifter var baseret på kopier, som var skrevet mange århundreder efter originalerne. Det ældste GT manuskript på hebræisk, man lå inde med, var en masoretisk tekst fra ca. år 900 e.kr. skrevet i Ægypten, nu opbevaret på et museum i Skt. Petersborg (tidl. Leningrad). 

Hvis Moses f.eks. virkelig havde skrevet Mosebøgerne, var den ældst tilgængelige kopi skrevet mere end 2.000 år efter, at Moses havde nedfældet Israels første historie. 

Dette gav selvfølgelig nogen rig mulighed for at sætte spørgsmålstegn ved de gammeltestamentlige skrifters ægthed og pålidelighed. Uden at kunne blive modsagt, kunne man fremføre, at GT er "Traditionshistorie". Det vil sige, at beretningerne gik fra mund til mund, indtil de på et sent tidspunkt blev skrevet ned. Og netop dette, at Bibelens beretninger igennem århundreder gik fra mund til mund, ville selvfølgelig give en meget stor mulighed for ændringer og fejl fra beretningen blev fortalt første gang og indtil den kom på skrift. 

Ligeledes kunne man sige, at der var sket mange fejl, ændringer og tilføjelser i selve afskriften. Hvis en gammeltestamentlig beretning var skrevet ned f.eks. 200 år f.kr. og vores tidligste kopi var fra år 900 e.kr. så var der 1100 års afskrifter, og dette lange tidsrum gav selvsagt store muligheder for fejl og afvigelser. Spørgsmålet blev stillet: Hvordan kunne man være sikker på, at det, der oprindeligt blev skrevet, også var det vi kunne læse i vor tid? 

Spørgsmålet forblev ubesvaret. 

Mystiske skriftsfund op gennem tiden Der har op igennem tiden været beretninger om mystiske skriftsfund, som var meget ældre end de kendte. Beretningerne blev dog ikke er blevet bevist: 

Origenes (død 254 e.kr.): Påstod at Salmernes bog på græsk var fundet, gemt i en krukke nær Jeriko. 

Kirkehistorikeren Eusebius (død 340 e.kr.) fortæller om en græsk version af salmerne samt andre hebræiske og græske manuskripter, som blev fundet ved Jeriko opbevaret i en krukke. 

Under kejser Aurelius Antonius´ regeringstid i årene 211-217, skrev Timotheus I af Seleukia (nestoriansk patriark - død 819 e.kr.) i et brev til Mar Sergius af Elam følgende: 

Vi har hørt fra pålidelige jøder, som modtog dåbsbelæring for at gå over til den kristne religion, at der for 10 år siden blev fundet bøger i en tidligere beboet klippehule i nærheden af Jeriko. Historien gik ud på, at en araber var ude på jagt og forfulgte et stykke vildt; hans hund forsvandt ind i en hule, og da han fulgte efter den, kom han ind i et rum, hugget i klippen, fuldt af bøger. Jægeren kom op til Jerusalem og fortalte sin historie til jøderne, som drog ud i stort tal og fandt gammeltestamentlige bøger og andre skrifter på hebræisk 

Var dette blot skrøner, eller kunne det være virkelighed. At der et sted var gemt ældgamle bibelske skrifter, som i åremål langt overgik de kendte? Hvilken fantastisk opdagelse ville dette ikke være, om det var sandt? Og hvis man fandt dem, ville de så bekræfte Bibelens pålidelighed, eller ville de sætte yderligere spørgsmålstegn ved denne gamle bog? 
Fundet af Qumran-hulerne
I 1947 var 3 arabiske beduin-hyrder ude med hjorden. En af dem morede sig med at kaste sten ind i en hule. En af stenene ramte noget, som gik i stykker, og et par dage senere undersø gte en af beduinerne hulen, for at se om der var noget værdifuldt. 

Skuffelsen var stor, da han fandt 10 krukker, som alle var tomme på nær 2: En med en mærkelig klæbrig masse og en med 3 skriftruller (Senere fandt han endnu 4 ruller) 

Rullerne blev bragt til en antikvitetshandler, som tilfældigvis var medlem af den syrisk-koptiske kirke. 

1948: Solgte han skriftrullerne til to forskellige købere. Endnu var der ingen, som kendte disse skrifters enorme betydning. 

1948: Flere forsøgte at finde hulerne, men politisk var der meget uroligt og livsfarligt i hele området, ja i hele Jordan, Israel, Palæstina. 

1954: Metropolit Samuel, som nu var ejer af nogle af rullerne, satte en Annonce i Wall Street Journal, hvor han skrev: "Bibelske håndskrifter fra mindst år 200 f.kr. sælges. En ideel gave til akademiske eller religiøse institutioner. Mærke F206". Han havde købt dem for 100 dollars. Nu solgte dem for 250.000 dollars - Tilbage til Israel 

1949: Bliver den første hule fundet igen af forskere. Den indeholdt et væld af fragmenter fra gamle skrifter. 

1952: Hule 2 bliver fundet af beduiner. Hule 3-6 findes 

1953-56: Hule 7 til 11 fundet 

1947-56: 5 arkæologiske ekspeditioner sendes afsted til området. 

Man havde gjort århundredets største arkæologiske fund. Dette måtte være Origenes´ og Eusebius´ mystiske skriftsskat, som nu kom for dagens lys. 

Ialt fandt man: 

• 11 huler med håndskrevne dokumenter 
• Ca. 20 hele bogruller 
• 20.000 Fragmenter 
• De stammede fra ialt 800 bogruller og dokumenter 
• Heraf 202 Bibelske manuskripter 
• Alle GTs bøger var repræsenteret i fundene, undtagen Esters bog.

"dagens by 31-jul-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
København

Greater coat of arms of Copenhagen.svgKøbenhavn er Danmarks hovedstad og er med 1.246.611 indbyggere (2014) landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf. Centrum for byområdet udgøres af Københavns Kommune, der inkl. enklaven Frederiksberg Kommune tæller 661.464 indbyggere (2013) og er Danmarks mest folkerige kommune. I hele byregionen, den 2.778 km² store Hovedstadsregionen, bor 1.950.430 mennesker (2013), der også sammenfalder med Københavns lokaltrafikområde. Den danske hovedstad er desuden centrum for Øresundsregionen, som er Nordens største metropolregion. Øresundsregionen dækker 20.649 km² i Danmark og Skåne og omfatter 2,5 mio. indbyggere (2010) i Danmark og 3,8 mio. indbyggere (2013), når også den svenske del af Øresundsregionen regnes med.

Der er gjort en del fund fra forhistorisk tid i Københavnsområdet. Ved bygningen af Amager Strandpark fandt man f.eks. levn af en kystnær boplads fra yngre stenalder. Gravhøje i forstæderne tyder på menneskelig aktivitet i forhistorisk tid, og mange af bynavnene i nærheden af København vidner derudover om grundlæggelse af byer i det storkøbenhavnske område i vikingetiden.

Indtil for nylig var det ældste spor efter bymæssig bebyggelse i Københavnsområdet inden for voldene fra omkring år 1000, hvor der er fundet spor fra et mindre fiskerleje dér, hvor København ligger i dag. Fiskerlejet lå lige nord for Københavns Rådhus omkring Mikkel Bryggers Gade, der dengang lå ud til havet. Men i forbindelse med udgravning af Metroen har man fundet spor af bådebroer ved Gammel Strand, der daterer sig helt tilbage til omkring år 700. Ved udgravningen til metrostationen ved Kongens Nytorv har man endvidere fundet spor af en gård fra vikingetiden.

Første gang forløberen til København under navnet "Havn" nævnes i kilderne, er i forbindelse med et søslag mellem Svend Estridsen og den norske konge Magnus den Gode i 1043. Derefter er der tavshed om byens skæbne i de næste 120 år.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Før vi virkelig kan bede: “Herre, komme dit rige!", må vi være klar til at sige farvel til vore egne riger.
frit efter Alan Redpath