E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
23 Apr 2013 23:24
Emner
Tro

Den tro der kan frelse!

Luk 18,8

Jeg siger jer: Han vil skaffe dem ret, og det snart. Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?"

1Tim 4,1-3

v1 Men Ånden siger udtrykkeligt, at i de sidste tider skal nogle falde fra troen, fordi de lytter til vildledende ånder og dæmoners lærdomme,
v2 som udbredes ved løgnagtige læreres hykleri, folk der er brændemærket i deres samvittighed.
v3 De forbyder ægteskab og kræver, at man holder sig fra føde, som Gud har skabt til at modtages med tak af dem, der tror og har erkendt sandheden.

Es 24,5-6

v,5 Jorden er vanhelliget af sine beboere, for de har overtrådt lovene, tilsidesat budet og brudt den evige pagt.
v6 Derfor skal forbandelse æde jorden og dens beboere bære straffen; derfor svinder jordens beboere ind, kun få bliver tilbage.

Matt 7,13-14

v13 Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den.
v14 Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!

Luk 13,23-25

v23 Der var en, der spurgte ham: "Herre, er det kun nogle få, som bliver frelst?" Han svarede dem:
v24 "Kæmp for at komme ind gennem den snævre port; for jeg siger jer: Mange skal stræbe efter at komme ind, men de vil ikke kunne.
v25 Når husets herre først har rejst sig og lukket døren, og I stiller jer udenfor og banker på døren og råber: Herre, luk os ind! - så vil han svare jer: Jeg ved ikke, hvor I er fra.

Matt 7,22-23

v22 Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn?
v23 Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!

Luk 7,9

Da Jesus hørte det, undrede han sig over ham og vendte sig om og sagde til den skare, der fulgte ham: "Jeg siger jer, ikke engang i Israel har jeg fundet så stor en tro."

Joh 4,50-51

v50 Jesus sagde til ham: "Gå hjem, din søn lever." Manden troede Jesus på hans ord og gik;
v51 og allerede mens han var på vej hjem, kom hans tjenere ham i møde og fortalte, at hans dreng var i live.

Joh 5,24

Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet.

1Mos 15,6

Abram troede Herren, og han regnede ham det til retfærdighed.

Matt 8,10

Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til dem, der fulgte ham: "Sandelig siger jeg jer: Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel.

Mark 9,23-24

v22 Og den har mange gange kastet ham både i ild og vand for at gøre det af med ham. Men hvis du kan gøre noget, så forbarm dig over os og hjælp os."
v23 Jesus sagde til ham: "Hvis du kan! Alt er muligt for den, der tror."

 

Es 55,6

Søg Herren, når han er at finde, kald på ham, når han er nær.

   

"dagens by 31-jul-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
København

Greater coat of arms of Copenhagen.svgKøbenhavn er Danmarks hovedstad og er med 1.246.611 indbyggere (2014) landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf. Centrum for byområdet udgøres af Københavns Kommune, der inkl. enklaven Frederiksberg Kommune tæller 661.464 indbyggere (2013) og er Danmarks mest folkerige kommune. I hele byregionen, den 2.778 km² store Hovedstadsregionen, bor 1.950.430 mennesker (2013), der også sammenfalder med Københavns lokaltrafikområde. Den danske hovedstad er desuden centrum for Øresundsregionen, som er Nordens største metropolregion. Øresundsregionen dækker 20.649 km² i Danmark og Skåne og omfatter 2,5 mio. indbyggere (2010) i Danmark og 3,8 mio. indbyggere (2013), når også den svenske del af Øresundsregionen regnes med.

Der er gjort en del fund fra forhistorisk tid i Københavnsområdet. Ved bygningen af Amager Strandpark fandt man f.eks. levn af en kystnær boplads fra yngre stenalder. Gravhøje i forstæderne tyder på menneskelig aktivitet i forhistorisk tid, og mange af bynavnene i nærheden af København vidner derudover om grundlæggelse af byer i det storkøbenhavnske område i vikingetiden.

Indtil for nylig var det ældste spor efter bymæssig bebyggelse i Københavnsområdet inden for voldene fra omkring år 1000, hvor der er fundet spor fra et mindre fiskerleje dér, hvor København ligger i dag. Fiskerlejet lå lige nord for Københavns Rådhus omkring Mikkel Bryggers Gade, der dengang lå ud til havet. Men i forbindelse med udgravning af Metroen har man fundet spor af bådebroer ved Gammel Strand, der daterer sig helt tilbage til omkring år 700. Ved udgravningen til metrostationen ved Kongens Nytorv har man endvidere fundet spor af en gård fra vikingetiden.

Første gang forløberen til København under navnet "Havn" nævnes i kilderne, er i forbindelse med et søslag mellem Svend Estridsen og den norske konge Magnus den Gode i 1043. Derefter er der tavshed om byens skæbne i de næste 120 år.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Bønnen gør langt mere end blot at dele Guds tanker og planer med os. Han vil også dele sin kraft! Når vi derfor kommer i berøring med Gud i bønnen, vil der altid strømme kraft ud af ham og ind i os. For Gud længes efter at give os sit liv, sin nåde og sin kærlighed. Ikke blot som tanker og ideer, men som uudtømmelige kilder af kraft.
Peter Tinggaard (med inspiration fra A. T. Pierson)