"dagens by 18-mar-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Grindsted
Grindsted er en by i Sydjylland med 9.663 indbyggere, beliggende ved Grindsted Å og Grindsted Engsø og omgivet af sandede jorder og store hedestrækninger.
Første del af bynavnet kommer af det olddanske gria som betyder "åbning, kløft". Grindsted nævnes første gang i 1300-tallet, men var i flere århundreder blot en landsby på heden.
Grindsteds vartegn er Grindsted Kirke, som i folkemunde kaldes "Hedens Domkirke", hvilket den dog ikke var fra starten i 1200-tallet. Først ved en udbygning med et tredelt kirkeskib i årene 1921-23 fik den karakter af en domkirke i romansk stil. Undertiden besøges kirken af storke.
Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
En forbeder er ikke bare én, der besøger kongen, men én, som bliver i kongens nærhed og vinder kongens gunst. Men de fleste kristne aflægger kun lynvisit, når de behøver et eller andet. De har ikke lært at opnå kongens fortrolighed. .. De, der kaldes af Gud til denne tjeneste og går ind i den efter Herrens kald, kommer i selskab med Jesus og Helligånden og dernæst med de største af Guds tjenere og tjenerinder gennem hele historien. Vi kan derfor ikke avancere til noget højere i Guds Rige.
Alfred Lorenzen