Lad selvet dø!

I er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud.

Så lad da det jordiske i jer dø: utugt, urenhed, lidenskaber og onde lyster, og griskhed, for det er afgudsdyrkelse.

v3 Men utugt og al slags urenhed og griskhed må end ikke nævnes iblandt jer; det sømmer sig ikke for hellige.
v4 Heller ikke skamløshed og tåbelig snak eller overfladisk vid; det passer sig ikke, men derimod taksigelse.
v5 For det skal I vide, at ingen utugtig eller uren eller grisk - det er det samme som en afgudsdyrker - har lod og del i Kristi og Guds rige.

Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig.

v1 Hvad følger nu heraf? Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive så meget større?
v2 Aldeles ikke! Hvordan skulle vi, som er døde fra synden, stadig kunne leve i den?

Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så griber han ind;

Overgiv dine forehavender til Herren, så bliver dine planer til virkelighed.

Og han døde for alle, for at de, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham, der døde og opstod for dem.

som døde for os, for at vi, hvad enten vi er vågne eller sover, skal leve sammen med ham.

v3 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus,
v4 som gav sig selv hen for vore synder for at rive os ud af den nuværende onde verden, efter Guds, vor Faders, vilje!

Han gav sig selv hen for os for at løskøbe os fra al slags lovløshed og skaffe sig et rent folk som sin ejendom, ivrigt efter at gøre gode gerninger.

Efterlign mig, brødre, og se hen til dem, der lever efter det forbillede, I har i os.