E-mail: admin@tro.dk

 
Dato for offentliggørelse
28 Oct 2017 21:58
Forfatter
David Wilkerson

Da jeg var barn, var menighedens råb, “Jesus kommer!” Da jeg var teenager, prædikede alle de evangelister, som kom i min fars menighed, om Jesu snarlige genkomst. Selv nu, står disse gudstjenester klart i min erindring: ”Bibelen siger, at Jesus vil komme som en tyv i natten, når du mindst forventer ham. Det vil ske som et lyn fra en klar himmel, til lyden af basuner. Du skal altid være rede.”

Dette stærke råb, “Jesus kommer!” høres sjældent i Guds hus i dag. Ganske få kristne lever i forventning om - og længes efter Jesus kommer tilbage. Hvorfor er det blevet sådan?


Det Nye Testamente advarer mange gange om, at spottere vil stå frem i de sidste dage, og gøre nar af læren om, at Kristus kommer. Peter skriver, ”For først og fremmest skal I vide, at der i de sidste dage vil komme spottere, som følger deres egne lyster, og som hånligt siger: »Hvad bliver der af løftet om hans komme? Siden vore fædre døde, er alting jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse.” (2. Peter 3, 3-4). Denne hån høres i dag: ”Hvorfor frygte? Alt går jo som det plejer. Der er ingen grund til at frygte Dommedag, for den kommer ikke.”
 

Efter terrorangrebene den 11. september 2001 strømmede folk til kirkerne og bad med en inderlighed, som ikke var hørt længe. Men bare et halvt år senere, var der færre, der kom menighederne end før 11. september. Præcis som Peter forudså, stod spotterne frem.

Djævelen har hvisket en anden løgn i de troendes ører. Denne løgn er, ”Kristus har udsat sit komme.” Jesus omtaler dette i Mattæus 24 i sin lignelse om at være rede til Jesu genkomst: ”Derfor skal I også være rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det.”

”Hvem er så en tro og klog tjener, som af sin herre er sat til at give hans folk deres kost i rette tid? Salig den tjener, som hans herre finder i færd med at gøre det, når han kommer. Sandelig siger jeg jer: Han vil sætte ham til at forvalte alt, hvad han ejer.

Men er det en dårlig tjener, der siger som så: Min herre lader vente på sig! og derpå giver sig til at slå sine medtjenere og spiser og drikker med svirebrødre, så skal den tjeners herre komme en dag, han ikke venter, og i en time, han ikke kender, og hugge ham ned og lade ham dele skæbne med hyklerne. Dér skal der være gråd og tænderskæren.” (Matt. 24, 45-51).

Her taler Jesus om troende, idet han omtaler dem som tjenere. Den ene tjener er trofast, mens den anden tjener er ond. Hvad er det, som gør denne tjener ond i Herrens øjne? Ifølge Jesus er det noget, ”han siger i sit hjerte” – at ”Herren har udsat sit komme.” Med andre ord, er han overbevist om, at Jesus ikke kommer pludseligt eller uventet. Han får at vide, han skal ”være på vagt” og ”være rede,” ”for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det.” (Luk. 12, 40). Men i stedet letter denne tjener sin samvittighed ved at tro på Satans løgn.

Når han først har accepteret djævelens løgn, er frugten dette: Han finder det ikke nødvendigt at være på vagt. Han finder det heller ikke nødvendigt at skabe fred med sine medtjenere. Der er ingen grund til at undgå splid i hjemmet, på jobbet eller i menigheden. Der er ingen grund til at gøre tingene godt igen i forhold til andre. I stedet føler han, at han kan tillade sig at ”slå sine medtjenere”, anklage dem, bære nag til dem og ødelægge deres omdømme. Denne tjener er kun interesseret i at hygge sig, i at leve uden samvittighed. Kort sagt, han ønsker både Jesus og verden.

Paulus sagde hele tiden, ”Vågn op! Midnatstimen nærmer sig, og Herrens komme er nær. Tag jer sammen og vær ikke ligeglade. Jesus kommer efter dem, som venter ham.” Paulus skrev til menigheden i Rom: “I kender tilmed timen og ved, at det er på tide at stå op af søvne. For nu er frelsen os nærmere, end da vi kom til tro. Natten er fremrykket, dagen er nær. Lad os da aflægge mørkets gerninger og tage lysets rustning på.” (Rom. 13, 11-12). Han skrev også til menigheden i Filippi: ”Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær.” (Fil. 4, 5).

Det bringer mig til kernen i mit budskab: et råb fra hjertet fra en i Kristus.
I Åbenbaringen 22, 17 læser vi, “Ånden og bruden siger Kom.” Kristi brud består af et verdensomspændende legeme af troende, som er under Jesu herredømme. De er født på ny og renset i blodet.

Dette vers viser os det allersidste råb, eller bøn fra Helligånden, når han ser sit værk på jorden er ved at være fuldendt. ”Kom Herre Jesus!” Dette råb fra Ånden er ikke til mennesker men til Kristus. Det betyder, ”Herre kom snart.”

Alle, som udgør Kristi legeme, kender dette råb fra Ånden. De lever og vandrer i Ånden, og deres sjæl har plads i himmelen, og deres legeme er hans tempel. Ånden selv beder inden i dem, ”Kom snart, Jesus,” og på den måde bliver det også deres hjertes råb. I vers 7 i dette kapitel, siger Jesus, ”Ja, jeg kommer snart. Salig er den, der holder fast ved profetiens ord i denne bog.” Vers 12 tilføjer, ” »Ja, jeg kommer snart, og med mig min løn, for at gengælde enhver, som hans gerning er.” Hvis jeg tror, at verden er på vej mod det totale kaos, og at Kristus kommer, så må jeg råbe til min familie og mine venner som er uforberedte. Min bøn må være, ”Kom, Herre. Men først, giv min uforberedte kære ører, så de kan høre. Frels dem, Jesus.”

Har du sagt det til dine kære? Må de lade være med at lytte til spotterne, som siger, ”Alt fortsætter i god ro og orden. Nyd livet, gør hvad som helst, som gør dig glad.” Må denne blindhed blive fjernet! Terrorister har smadret tvillingetårnene i New York. Slyngelstater, som har kernevåben, forbereder sig på at holde verden som gidsel. Nye sygdomme opstår, som fx SARS og ebola, som kan dræbe mennesker på få dage. 700.000 mennesker i Rwanda blev slagtet af deres egne landsmænd. Listen er lang.

Fortsætter alt som det plejer? Hvilken fortrængning! Sandheden er, at Gud ryster alt hvad der kan rystes. Og det, som vi har i vente, er forfærdeligt at tænke på.

Helligånden ved, hvad der snart vil ske, når der ikke længere er noget som holder tilbage.

Når den tid kommer, vil alle overgive sig til deres egne lyster og begær. Alle militante religioner vil påtvinge andre deres guder. Alt, hvad der er helligt, vil blive foragtet. Alle love bliver brudt. Imens vil den frafaldne menighed prædike den mest fordærvede og ødelæggende lære fra helvede.

Midt i alt dette hører jeg Jesus sige, “Ja, jeg kommer snart.” (Åb. 22, 20). Jeg hører også Kristi brud svare, som Johannes gjorde, ”Amen, kom Herre Jesus.” (samme vers):

Jeg siger dig: Prøv et øjeblik at droppe de forskellige doktriner om Kristi komme. Lyt i stedet til det råb, som kommer fra hjertet, hos den mand og kvinde, som elsker tanken om, at vores Herre kommer igen. Dette råb er det, det hele drejer sig om. ”vi skal se ham, ansigt til ansigt.” (se 1. Kor. 13,12).

Jesu komme burde glæde dit hjerte. Det burde aldrig gøre dig nervøs. Kan du forestille dig, hvordan det bliver når han kalder dig ved navn? Hvis du virkelig elsker nogen, vil du ønske, at være sammen med vedkommende.

Forestil dig et nygift par, hvor manden hurtigt efter brylluppet bliver kaldt væk på forretningsrejse eller ind til militæret. Han siger til sin hustru, ”Jeg kommer snart igen, men jeg ved ikke hvornår.” I de første år skriver hans hustru smukke, glødende kærlighedsbreve til ham. Men hun skriver aldrig, ”Kom snart tilbage.” Årene går og hun skriver sjældnere og sjældnere, og stadigvæk siger hun aldrig, ”Kom snart, jeg bønfalder dig. Jeg beder om, du snart kommer tilbage.”

Min ven, hvordan kan vi sige til Kristus, at vi elsker ham, når vi aldrig beder ham om at komme tilbage efter os? Hvorfor giver vi ikke udtryk for, at vi ønsker, han skal komme tilbage og tage os med, så vi kan være sammen med ham hele tiden?

Må det være vores uophørlige råb, “Kom snart, Herre Jesus!”