E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
24 Dec 2013 13:34

REINKARNATION

Links til andre websteder

 

Der er mange nye ord og udtryk, som finder vej ind i det danske dagligsprog sammen med den nye spiritualitet, som i disse år præger vores tankeverden og omformer den, efterhånden som de nyreligiøse bevægelser slår kraftigere rødder i vores kultur. Det er vigtigt, at vi lærer dem at kende, så vi forstår dem, ellers kan vi ikke tage stilling til de begreber, som ordene formidler. De mennesker, der bruger de nye ord, har ofte ikke selv nogen synderlig dyb forståelse af, hvad det egentlig er, de går og siger. Det er bl.a, fordi de åndelige vejledere i de nyreligiøse bevægelser er tilbøjelige til at pakke ordene ind, så de lyder mere acceptable for folk i almindelighed.

Nye religiøse begreber

Blandt de mange nye udtryk, som vi er nødt til at lære, hvis vi vil forstå noget som helst af den orientalsk inspirerede religiøsitet, der kommer til os i form af de mange gurusekter og yogakurser, er ordene samsara og karma. De er faktisk nøglebegreber til forståelse af al religion fra østen.

Ordene lader sig i grunden ikke oversætte til de sprog, der tales i vores del af verden. Vi har ingen begreber, der svarer til dem i vores åndelige tradition. Det er en vigtig grund til, at nyhinduerne iblandt os har let ved at tolke dem på en måde, der er fremmed for det livssyn, som følger med disse ord. Dermed være ikke sagt, at den ægte hinduisme, som ordene peger hen på, ikke følger med alligevel. Den ligger lige under overfladen i tale og skrift, og den dukker jævnligt frem i lyset.

Paulus: Sørg for at så

Et eksempel på, at det omvendte også sker - nemlig at gamle, kendte sandheder udstyres med en helt ny mening, uden at nogen rigtig bemærker det, er et bestemt citat af apostlen Paulus, der igen og igen bruges i guruismens bøger og blade til støtte for læren om karma: "Hvad et menneske sår, skal det også høste" (Gal. 6,7). Er det ikke det, karma drejer sig om? Er det ikke et tegn på, at Paulus troede det samme som hinduerne: at alt hvad man gør kommer tilbage, som lykke eller ulykke, som sundhed eller sygdom, alt eftersom man har handlet godt eller ondt i fortiden? Siger Paulus ikke her, at resultaterne af mine handlinger uundgåeligt rammer mig før eller siden?

Nej, i virkeligheden er det lige den modsatte tanke, Paulus giver udtryk for. Sammenhængen i teksten viser, at apostlens hensigt er følgende: Du skal sørge for, at du får sået ellers har du jo intet at høste til sin tid på Dommens Dag! (se Gal. 6,9). Hinduerne drager den modsatte konklusion: Du må endelig lade være med at så, for så bliver du også nødt til at høste engang. Det er den holdning, der ligger bag yogaen og meditationens stræben efter at standse al karma.

Karmalæren

Læren om karma (ordet betyder bogstaveligt oversat "handling") siger nemlig, at karma er noget negativt, at handling er forkert. Karma er noget, man skal befries fra. Karma er årsag til tiggerens armod, den syges sygdom og den undertryktes håbløse situation. De høster, hvad de har sået i fortiden. Karma er også årsag til den riges velstand, den raskes gode helbred og undertrykkerens heldige stilling. De har det godt, fordi de har sået vel i fortiden. Således har enhver det, som han fortjener. Der er et stærkt element af skæbnetro i læren om karma.

Karmalæren er tilbøjelig til at få den fattige, den syge og den undertrykte til at affinde sig med sin situation, for den er uafvendelig. Det eneste, jeg kan gøre for at ændre min karma, er at vente passivt på, at den bitre høst af mine handlinger fra fortiden skal blive "brugt op", så jeg kan høste ny og forhåbentlig bedre frugt af min nuværende levevis. Og karmalæren påvirker den rige, den sunde og undertrykkeren til selvsikkerhed, tilfredshed og ubodfærdighed, for han har fortjent sin gode stilling i livet. Han behøver ikke at gøre noget for at hjælpe de andre. Det kan man nemlig ikke. Enhver ligger som han har redt. Man kan godt give en mønt til tiggeren på gaden, men at komme fattigdommen i landet til livs, det lader sig ikke gøre.

Nu til dags forsøger de oplyste og veluddannede hinduer at knytte læren om karma sammen med vestlig humanisme, idet de påstår, at karma giver den troende grund til at udøve næstekærlighed og filantropi. Hvis man gør godt mod andre, hævder disse modernistiske hinduer, vil man høste "god karma" i fremtiden. Men de indiske helligskrifter kender ikke til den logik. Ifølge deres livssyn kommer den gode karma frem for alt af, at mennesket undgår at forurene sig, at det undgår vanhellige ting (f.eks. kød) og vanhellige mennesker (f.eks. kasteløse). God karma er et resultat af, hvad man har undgået at gøre, snarere end af, hvad man har gjort.

Sjælens evige vandring

Grunden til at læren om karma har denne umenneskelige konsekvens, er dens tætte forbindelse til ideen om samsara, som betegner "tilværelsens hjul", alle tings evige kredsløb. Nat og dag, sommer og vinter, fødsel og død veksler i al evighed. Den karma, som jeg høster nu, er sået i et tidligere menneskeliv. Den krop, den familie, den nation og kaste, jeg blev født ind i, er bestemt af mine handlinger i de tidligere liv, jeg har levet. I det hele taget er mennesker, som vi ser rundt om os lige nu, kun legemer, der hver især bærer på en ældgammel sjæl, der har boet i andre legemer utallige gange i fortiden. Hver sjæl som er blevet født, har levet og lidt, har fundet døden og er blevet født igen millioner af gange i endeløse generationer.

Samsara kaldes også for sjælevandring, for læren drejer sig først og fremmest om menneskesjælens evige vandring fra krop til krop. Mest af alt minder denne lære om troen på spøgelser. Troen på at visse sjæle ikke kan finde hvile i deres grav og derfor flakker om på jorden, ude af stand til at dø. Vi er - ifølge læren om samsara - hvileløse sjæle, der må vandre fra sted til sted, fra krop til krop, uden ophør.

Reinkarnation

Samsara kaldes også for reinkarnation (det er latin og betyder "igen i kødet"), for det drejer sig om, at sjælen tidligere har boet i andre legemer, har levet i andre omgivelser. Flere og flere danskere accepterer læren om reinkarnation, fordi de finder, at det er en tillokkende tanke at have andre inkarnationer at se frem til. Påfaldende hurtigt begynder vestlige reinkarnations-troende at kunne huske, hvad de har været i tidligere liv - som regel noget spændende: fyrste, prinsesse, indianerhøvding eller sådan noget. Kun sjældent hører man om nogen, der kan huske, at han har været landmand, husmor eller rørlægger i en tidligere inkarnation. I det hele taget er de vesterlandske nyhinduer tilbøjelige til at misforstå noget helt grundlæggende i læren om reinkarnation. De har nemlig forbundet den med moderne evolutionisme og udviklingsoptimisme. For dem betyder reinkarnation muligheden for at få en chance til at klare det bedre næste gang - at gå fra det gode til det bedre. Men den ægte hindutro har som mål at slippe for reinkarnation - at meditere sig til den endegyldige udfrielse fra jordelivet.

Krop og sjæl adskilt

Kernen i alt dette er, at man antager, at krop og sjæl er to ting, der kan skilles fra hinanden. Et vigtigt middel til denne adskillelse er Yoga. Yogaens formål er netop at befri sjælen fra kroppens fængsel. De østlige religioners dybe længsel efter frihed fra det "grove materielle legeme" deles efterhånden af mange vesterlændinge, og det viser sig i de stedse hyppigere beretninger om folk, der har haft "out-of-body-experiences" (ud-af-kroppen oplevelser) eller som har foretaget "soul-flight" (sjælerejser) eller "exteriorisering" (dvs. gåen ud af sig selv), eller hvad det nu kaldes.

Men det er faktisk ikke uskyldige, åndelige øvelser, der er tale om. Krop og sjæl er nøje forbundet med hinanden og er indbyrdes afhængige, og disse psyko-eksperimentelle oplevelser er i grunden indøvelser i forrykthed. Det er givetvis muligt at bibringe sig selv en oplevelse af at have været uden for sin egen krop, men det er bestemt ikke gavnligt.

Opstandelsestroen

Tanken om reinkarnation er en relativ ny ide, målt med menneskehedens og religionshistoriens alen. Læren om samsara findes først nedskrevet nogle få århundreder før Kristus (i de seneste Upanishader), i modsætning til troen på, at alle mennesker engang skal vågne op fra døden og stå frem til dom, og at der bagefter venter en form for himmel eller helvede. Troen på opstandelsen er faktisk et fællesmenneskeligt fænomen, der er langt ældre end troen på reinkarnation.

Det særlige ved Bibelens lære om opstandelsen er dette, at Jesus Kristus er Herre over livet og døden. Det er i kraft af enheden og fællesskabet med Jesus Kristus, at de kristne forventer de dødes opstandelse. Det er Guds kærlighed i Kristus, der bringer Gudsriget til os, og den kærlighed kan Dødsriget aldrig få bugt med. På sin vis er denne kærlighed i sig selv et stykke af Himmelen på jorden. Den rummer det evige liv i sig.

Evigt liv som fortabelse

Men samsara er altså også en slags "evigt liv", uden ende. Hvordan mennesker fandt frem til denne fuldstændig omvendte tankegang, hvor evigt liv er det samme som fortabelse, er en gåde, hvis løsning vi kun kan gisne om. Det håbløse klima på den indiske halvø kan være en del af en sandsynlig forklaring, sammen med de ustandselige naturkatastrofer, der altid har hærget samme verdensdel. Desuden er Indiens historie en lang beretning om krige, om erobrende hære fra nord. Inderne har haft gode grunde til at føle livet som en forbandelse. Desuden er hinduisme ikke udelukkende finkultur og filosofi. Store og betydningsfulde dele af Indiens befolkning består af primitive stammefolk med shamanisme som religion, en religionsform, der netop fremelsker ud-af-kroppen oplevelser. Der er meget, der tyder på, at denne religion i tidens løb er blevet optaget i overklassens forfinede sanskritkultur, og der har lagt grunden til sjælevandringstro og yoga.

Evigt liv som frelse og frihed

Læren om samsara fortæller om evigt liv som evig fortabelse. Den kristne tro på opstandelsen fortæller om evigt liv som frelse og frihed. Jo mere troen på samsara breder sig, jo mere breder fortabelsen sig. Og det er vel at mærke ikke noget, de kristne påstår. Østens helligskrifter siger det selv, og al buddhisme og hindureligion er forsøg på at frelse sig ud af samsaras fortabelse, ud af genfødslernes heksekreds.

Vandrer vi mod lyset - eller vandrer vi i lyset?

I al enkelhed er forskellen mellem okkultisme og kristendom, at vi som kristne vandrer i lyset, det lys som er Jesus Kristus,lys-levende iblandt os.

Vel vandrer vi også frem mod den endelige befrielse, hvor al okkultismens mørke er forsvundet og Jesus Kristus som "lys af lys, sand Gud af sand Gud" underlægger sig alt for til sidst at underlægge sig Gud Fader, så Gud bliver alt i alle. Det er den endelige fuldbyrdelse af livet, som vi længes efter.

Men på vandringen mod Guds lys vandrer vi i Kristi lys, som er kommet til verden for at oplyse alle mennesker. Det er den kristne tros svar til okkultismens mørke, når den trækker os i retning af reinkarnationens mareridt.

Når vi dør, og det gør vi jo alle, så vil vi som kristne tage mod Jesus Kristus, der kommer til os som "Verdens lys" og følge ham direkte "hjem til Gud". Vi lader os ikke friste til at slå ind på alle sjælevandringens omveje, for vi ved, at de er afveje, der ikke fører til målet, men bort fra målet. Vi vælger den direkte vej hjem!!!

Enten eller

Lad ingen tro, at læren om reinkarnation er et tilbud om et nyt, positivt livssyn; den er tværtimod et stort "nej" til Guds kærlighed i Jesus Kristus. Der er nemlig kun to muligheder, som indbyrdes udelukker hinanden: Enten er reinkarnationslæren sand, og så må enhver selv bære sin karma liv efter liv, eller også er det kristne evangelium sandt, når det fortæller, at Gud blev menneske i Jesus Kristus, for at han kan bringe ethvert menneske syndernes forladelse gennem sin død og opstandelse.

Intet menneske kan eller skal selv bære sin synd (eller sin "dårlige karma"). Den er båret af Kristus. "For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham". (Johannesevangeliet kap. 3, vers 16 - 17).


Citeret med tilladelse fra

Elefantens øje

 

Dialogcentret i Århus

 


Links til andre websteder

Til top

IKONs hjemmeside

Her findes artikler om blandt andet reinkarnation

Folkekirkens syn

Hvordan forholder Folkekirken sig til reinkarnation

Reinkarnation och de kristnas hopp

En svensk artikel

Reincarnation

The Way Of Soul Evolution

 

 

Sidst opdateret: 09/04/2001 09:16:03